ultrarun.dk

ultrarun.dk

Pokkers ... nu var det lige så sjovt

Ultra lokaltPosted by Brian Larsen Wed, May 11, 2011 17:18:53

Gennem det sidste halve år har jeg gået til yoga en gang om ugen. Det har været en rigtig god oplevelse.

For mig er der mange ligheder mellem det at løbe ultraløb og dyrke yoga. For at kunne præstere, skal man både være klar fysisk og mentalt. OK, pulsen kommer ikke lige så højt op, men det udelukker på ingen måde sved på panden.

Det gode vejr har dog gjort, at mit yogahold nu er lukket ned for sommeren. Æv! Jeg må se, om jeg ikke kan holde lidt af min lidt genvundne smidighed ved lige på stuegulvet.

Gennem det halve år er jeg blevet mødt med, at det vistnok ikke er så smart at dyrke yoga, når man gerne vil løbe langt. Flere har ment, at man får slappe led. Bare rolig! Der er ingen risiko for at mine led går hen og bliver hypermobile. Yoga er med til at styrke muskulaturen rundt omkring leddene. Jeg kan positivt mærke at flere af mine småskavanker er gået i sig selv gennem det sidste halve år.

Grundlæggende tror jeg på, at vi med smidige og spændstige muskler og led kan undgå nogle af vores overbelastningsskader samt være i stand til at løbe mere effektivt og økonomisk.

Og kan man så ikke bare lave udstrækningsøvelser? Jo, det kan man godt. Det er dog ikke nok lige at nuppe 20 sekunder på det ene ben og så 20 sekunder på det andet.

  • Comments(0)//blog.ultrarun.dk/#post204